Haven Gårdspladsen
Hesteejendom ved Roskilde
  
 
 
 

 Privat vej ned til gården  
Gammel Salløvgård - historie

Gammel Salløvgård er en smuk, gammel, bevaringsværdig gård i landsbyen Salløv.

Landsbyen Salløv

Salløv er Danmarks ældste nedskrevet bynavn. Bynavnets skrivemåde har dog ændret sig lidt med tiden. I år 600-800 staves det (i runer) som Salhaugum (=Salhøj) - hvilket er omkring overgangen fra jernalderen til vikingetiden. Allerede omkring år 1200 skrives det som Saløu, og omkring år 1700 Salløy. I år 1832 skrives det som Salløu. Endelig i 1932 har Statsministeriet autoriseret skrivemåden Salløv.

Byens navn er omtalt på runestenen som kaldes Snoldelevstenen (dateret til omkring år 700-800). Denne sten blev fundet på en af de mange høje som findes på Salløvegnen. Stenen kan nu ses på Danmarks Nationalmuseum. Stenens runer er oversat til "Gunvalds Sten, søn af Roald, taler i Salhaugum (Salløv)".
Da byen her nævnes med navn, må det antages at der allerede dengang var en boplads. Det er sandsynligt at Salløv har fået sit navn fra, at Goden (datidens præst) her har haft sin sædegård eller "sal", som det hedder på olddansk. Hvis denne boplads fra hid tid har været samlingssted for egens gudsdyrkelse, hvad meget tyder på, er det rimeligt at antage at det til stadighed har været knyttet en Thul til stedet med bopæl i Salløv. En Thul var oldtidens magiker, vismand og Gode (præst).

Diverse soltegn, hjulkors og triskeler på runestenen, hvor Salløv nævnes, henleder tankerne på oldtidens hedenske kultur. Især hjulkorset, solens tegn, menes at være indridset ca. 1.000 år før Kristi fødsel. Vore forfædre har været soldyrkere i Broncealderen og brugte stenen med soltegnet ved deres religiøse fester og skikke. Dette styrker opfattelsen af at stenen fra fjerne tider har været et midtpunkt for det religiøse liv for egnen rundt om Salløv - først i soldyrkelsens og senere i asadyrkelsens tid.

Udover sin lange historie, er Salløv ikke blot en af Roskilde kommunes, men også en af Danmark, sidste landsbyer, hvor forteplanen er bevaret, med et stykke åbent land i midten af byen. Forten har været byens og omegnens samlingssted, og i det daglige har man i gammel tid drevet husdyrene ind fra græsningsarealerne omkring byen til malkning og vanding. På forten var kvæget lukket inde om natten. Her blev det vandet ved gadekæret, og her har oldermandslauget holdt rådslagning. I nutiden kender vi ordet fortov som stammer fra fra den gamle brug af ordet forte.

Salløv by, og især området rundt om forten, rummer et unikt stykke landsbymiljø. Heldigvis er området blevet erklæret bevaringsværdigt, hvor det tilstræbes at bevare og genskabe landsbymiljøet i henseende til husenes udformning, proportioner, farve- og materialevalg, og udearealernes befæstelse, indhegning og beplantning m.m.
Gammel Salløvgård er en af de oprindelige firlængede gårde, som ligger rundt om forten.

Gammel Salløvgård

Gården er officielt dateret til år 1777, som er året for udstykningen i sognet. Meget tyder dog på, at gården er væsentlig ældre. For at beskrive gårdens historie må man sætte sig ind i datidens ejerforhold. I slutningen af middelalderen var der i sognet tre store jordejere: Kongen, kirken og adelen.

Før reformationen i 1536 har de fleste bøndergårde tilhørt kirken, hvilket i dette tilfælde var Roskilde Domkirke eller Bispestolen. Bønderne har da været fæstere, enten landboer eller gårdsæder, på de gårde som lå under bispestolen, hvis hovedgård var Bistrup. Landboen var en fæster som ydede landgilde for brugen af gård og jord. Gårdsæden derimod havde bopæl på en gård uden brugsret til jorden.

Efter reformationen blev kirke- og bispegodset i stor udstrækning inddraget af Kongen, og blev krongods. Dette skete også med Bistrup og dets tilhørende bøndergårde, som i tidsrummet 1536-1661 lå under Roskildegårds Len.

I Markbogen af 1682 kan man læse at Salløv har tre gårde som hører under Bistrup, to gåder tilhører Universitetet og een nævnes som ryttergods. Gammel Salløvgård (den gang benævnt Salløvgård) er en af de gårde som har hørt under Bistrup. I Roskilde Domkapitlets jordebog for året 1568 kan man se hvor meget landgilde der blev svaret for at fæste Gammel Salløvgård: 2 Pd. (=6 Td.) byg, 1 lam, 1 gås og 4 høns.

Ved et kgl. gavebrev af 12. November 1661 fik Københavns Magistrat på Byens vegne overdraget ejendom Bistrup Gods, dvs. det samlede krongods i Roskildegårds len, hvoraf dog en del var pantsat til forskellige af Kronens kreditorer. Denne gave var dels erstatning for lån, som hovedstadens borgere havde givet kongen under de sidste Svenskekrige, dels en anerkendelse og tak for den værdifulde hjælp borgerskabet havde ydet under byens belejring og den straks efter fredsslutningen gennemførte forfatningsændring, hvorved kongen opnåede enevoldsmagten. Ved dette gavebrev erhvervede Magistraten dermed 3 gårde i Salløv, hvoraf Gammel Salløvgård var en af dem.

Under sidste Svenskekrig (1657-60) blev egnen omkrig Salløv hårdt plaget af de svenske tropper. Bønderne havde ikke kunne få ro til at så og høste, og kirker og godsejere fik derfor hverken tiende eller landgilde. Kreaturerne var røvede fra gårdene og flere af disse forfaldt og lå øde hen forladt af fæsterne.

En vurdering af den skade, bøndergodset i Roskildegårds len havde lidt under Svenskekrigen, blev foretaget 1661. På Bistrups 3 gårde i Salløv (heriblandt Gammel Salløvgård) nævnes det at "der det forgangen Aar kun er saaet 9 Skp. Rug. Disse Bomænd i Salløv er af Rigens Fjender ganske forarmede".

Om godsets tilstand i årene efter 1700 kan man i en beskrivelse over Bistrup Gods fra 1713 læse om tilstanden på nogle af Bistrups gårde, heriblandt Gammel Salløvgård:

"Laurits Madsen (Salløvgaard) Htk. 8 Td. 5 Skp. Bygningen temmelig, Skorstenen noget brøstfældig, har fornøden Besætning, Kaalhaven maadelig indelukt. Restancer: 33 Rdl.".

Af denne beskrivelse kan man se at Gammel Salløvgårds tilstand ikke var for god og at fæsteren (Laurits Madsen) stod i restance med landgilden. Dette var dog ikke noget enestående tilfælde på denne tid. Svenskekrigene havde tæret hårdt på bønderne. Gårdene var blevet plyndret og kun få marker tilsået. Også den følgende tid var en ussel tid for bønderne. Kornpriserne var faldende til henimod år 1740. Stavnsbåndet indførtes 1733, og endelig kom kvægpesten 1745, som hærgede med mellemrum indtil henimod 1770.

Da de store landboreformer indledes under Bernstorffernes styre, lå Københavns Magistrat i spidsen. I 1768 fik fæsterne på Gammel Salløvgård, sammen med Bistrups andre bønder, arvefæsteskøde på deres gårde. Det hedder i skødet, at Magistraten bortsteder og fæster gården "arveligen". Den daværende besidder, hans arvinger og efterkommere får tilladelse til at afstå og overlade gården til hvilken af hans børn han vil, og, hvis han ingen børn har, til den af hans slægt eller blandt fremmede han ønsker, når blot "personen dertil af herskabet findes duelig og bekvem".

I 1840'erne opstod der blandt bønderne en stærk bevægelse for at få fæstet afløs af selveje. Magistraten bortsolgte nogle få gårde omkring 1800, men først i årene 1862-65 skete der et almindeligt bortsalg af Bistrups gårde - herunder Gammel Salløvgård.

Gården

Jvf. La Cour (Danske Gaarde) beskrives gården i 1930'erne således: "Hartkorn 7 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr. 2,25 Alb.Ejendomsskyld 38,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 4,450 Kr., for Avlsb. 14,582 Kr. Areal 57 Tdr. Ld., deraf Ager 50, Eng og Mose 6, Have og Gaardsplads 1. Agermarken drives i en 8 Marksdrift: Havre, brak, Vintersæd, Byg, Roer, Byg og 2aars Græs. Jordens Bonitet er god, tildels stærk Lermuld. Der holdes 16 Køer, 15 Stkr. Undkvæg og Kalve og 1 Tyr af rød dansk Race, 5 Heste og 2 Plage. Sidste Aar solgtes c. 60 Fedesvin. Bygningerne er af Bindingsværk og Granit, væsentligst tækkede med Straa. Hovedbygning ligger mod Nord. De noget bakkede Jorder strækker sig navnlig mod Syd og begrænses mod Nord af Gaardens Eng.

Kort Salløv

Matrikelkortet viser Salløv 1805. Gammel Salløvgård har matrikkel nr 5. De små rødtmarkerede felter nord for byen, er husmandssteder.

Beskrivelse af gården

Gammel Salløvgård fremstår i dag som en firlænget gård. Bygningerne er ved en målrettet indsat restaureret så den oprindelige gård bliver genetableret. Stuehuset har indvendigt løbende været vedligeholdt siden 1777, og fremgår stadig i den originale stil med bl.a. synlige bjælker, gamle malede fyldningsdøre og de gamle saltkar i kælderen, ligesom nogle vinduer stadig har blyrammer.

Man kommer ind på gårdpladsen gennem vognporten mod øst. Gårdspladsen har toppede marksten som er lagt i mønster mod hovedindgangen i stuehuset. Den gamle brønd findes endnu men bruges ikke mere. De øverst kampesten er fjernet fra brønden, så den er kommet ned i jordplan og en metalplade er lagt over. Stuehuset ligger mod nord. Stalden ligger mod syd. Mod øst er der en længe med karlekamre og mod vest en længe med opbevaring og kontor m.v.

Bygningerne fremstår stadig i bindingsværk, delvis kampesten og stråtag, hvilket giver mulighed for at bibeholde denne gamle gårds tidstypiske udseende. I stuehusets østlige del, findes pigekamre, fadebur og nedgang til de gamle forsyningskældere hvor det gamle saltkar endnu står. Her opbevarede man i gamle dage kød m.m. I bryggerset stod der, indtil Klaus Skytte overtog gården i 1996, en stor gruekedel. Da der skulle indlægges centralvarme og for at få plads til et fyr, blev gruekedlen taget ud.

Karlene på gården boede i længen mod øst hvor der er flere karlekamre. Gårdspladsen har fra gammel tid haft en mødding i den sydlige del ved stalden og der var lokummer i den sydvestlige længe - et til bondens familie og et til tjenestefolk og karle. I forbindelse med renovering af længen mod vest, er de gamle lokummer blevet fjernet.

****

Beboere på Gammel Salløvgård (listen er stadig ufuldstændig!)
1703  Laurits Madsen (f. ?, d. januar 1723). (Bistrups skifteprotokol 1.2.1723 benævner ham som Lars Madsen). Fra beskrivelse over Bistrup Gods fra 1713 ses at Laurits Madsen var fæstebonde på Gammel Salløvgård i 1713. Laurits er gift med Sidse Mortensdatter (f. ?, d. november 1739). Sammen får de sønnerne Mads (f. 1703, d. 1739) og Hans Larsen (f. 1706, d. ?). Da Laurits dør i 1723 gifter Sidse sig med Christen Jørgensen (f. 1699, d. 1770) som derved overtager fæsten.

Kort efter Sidses død i 1739 gifter Christen Jørgensen sig i 1740 med Bodil Sørensdatter (f. 1718, d. 1770). Sammen får de blandt andet sønnen Svend Christensen (f. 1748, d. 1798) som arvefæster gården.

1786  Svend Christensen (f. 1748, d. 1798), gift med Birthe Jacobsdatter (f. 1749. d. 30/8-1812). Sammen fik de i 1776 sønnen Jakob Svendsen som senere arvefæste gården. I 1786 fødes datteren Johanne Svendsdatter (f. 1786, d. 30/6/-1821). Johannes gifter sig 28/11/1808 med Hans Andersen fra Brodalsgård.

1808  Jakob Svendsen (f. 1776, d. 1827), gifter sig den 21/11/1808 med Johanne Andersdatter (f. 1781, d. 19/5, d. 1818 på Gammel Salløvgård). Sammen får de døtrene Karen (f. 1809) og Bodil (f. 4/11/1812, d. 6/12/1898 i Salløv) Jakobsdatter samt sønnerne Svend (8/4/1814) og Anders (28/2/1817) Jakobsen. Jakob gifter sig med Abelone Knudsdatter (f. ca. 1796/98, d. 15/11/1856). Sammen får de sønnen Knud Jacobsen (f. 2/9/1820, d. 26/11/1820)

Bodil gifter sig 22/5/1834 med Lars Larsen (f. ?, d. 27/12/1891). Overtager Gammel Salløvgård???
Sammen får de 7 børn: Jacob (f. 7/11/1834), Lars (f. 9/7/1836, d. 22/4/1876), Peder (f. 1/11/1838), Hans (f. 16/1/1843, d. 6/7/1873), Anders (f. 25/7/1845) og Niels Larsen (f. 26/3/1848), samt Johanne (f. 19/12/1840) og Ane Larsdatter (22/3/1851, d. 27/11/1857).

Det er sandsynligt at sønnen Lars Larsen (f. 9/7/1836, d. 22/4/1876) overtager gården. Den 30/7/1862 gifter han sig med Birthe Larsdatter (f. 30/12/1840). Sammen får de 7 børn Lars (f. 19/5/1863), Ane (f. 10/11/1865), Jens (f. 18/3/1868), Jacob (f. 2/9/1869), Niels (f. 1/8/1871), Kirsten Hansine (f. 16/2/1874) og Hans Larsen (16/9/1875). Den 17. april 1876 flytter familien til Bjernede. Få dage efter, den 22. april 1876, blev Lars Larsen fundet hængt i sin lade. Fortvivlede pengeforhold og drikfældighed var nok skyld til den ulykkelige gerning. Begraves efter familiens ønske ved siden af en 6. juli 1773 ligeså ulykkelig afdød broder.

1876 Hans Hansen (f. 19/7/1852, d. 1927) (kilde: mageskiftepapir 1877 med nabo Lars Nielsen) har gården i ca. 35 år inden Søren Sørensen overtager den i 1912). Hans Hansen gifter sig 26/2/1876 med Ane Marie Pedersdatter. Men allerede en måned senere 18/3/1876 dør Ane Marie i Salløv. Hans gifter sig anden gang med Karen Hansen og tredje gang med Anna Pedersen.
(laCour: ??Gården skal have tilhørt Hansens slægt gennem mange generationer ???). Hans er den først som ikke er i med i "slægten" siden 1703.

1912   Første juli 1912 overtager Søren Sørensen (f. 27/11/1885) gården. Søren er oldebarn efter Johanne Svendsdatter (f. 1786, d. 30/6/-1821), hvorved gården igen er tilbage i den slægt som har haft gården siden 1703. En måned efter at Søren overtager gården 1/8/1912 gifter han sig med Margrethe Nielsen (f. 29/10/1885). Søren & Margrethe får 5 børn: Inger (1913), Magda (1920), Gudrun (1923), Lilly (1926) og Mary (1928). Lilly gifter sig med Kresten Eskildsen den 25/3/1958.

1958 Lilly gifter sig i marts 1958 med Kresten Eskildsen. I april 1958 overtager Kresten & Lilly Eskildsen gården.

1968 Kresten og Lilly bygger en ny gård på Gammel Salløvgård jord og udstykker det meste af jorden. Gammel Salløvgård sælges med et mindre jordtilæggende til Jakob & Anna Jacobsen.

1996 Klaus Skytte overtager pr. 1/8/1996 gården. Den 24. maj 2003 gifter han sig med Gitte. Gitte og Klaus Skytte bor fortsat på gården.

Gårdens navn
Gården betegnes i de fleste skrifter som Salløvgaard. Da Kresten & Lilly Eskildsen udstykker gården i 1968 medtager de navnet til deres nyopførte gård. Jakob & Anna Jacobsen vælger at kalde gården Landbo. Da Klaus Skytte i 1996 overtager gården bliver navnet ændret til Gammel Salløvgård og er dermed tilbage tæt på det oprindelige navn.
Jvf. La Cour (Danske Gaarde) kan gårdens navn fra gammel tid have været "Krukheldgaard".

****

Historisk information om Gammel Salløvgård kan fås hos Lokal Historisk Forening, Byvejen 18 i Daastrup og via bøger om livet på gården skrevet af den tidligere ejer Anna Kristina Jakobsen.

Der kommer mere historisk information om gården i takt med at vi finder det frem. Hvis du kender til Salløvs eller Gammel Salløvgårds historie og kan bidrage med yderligere input, så hører vi meget gerne fra dig. Især hvis du kan fortælle lidt om gårdens beboere gennem tiden.

Med venlig hilsen

Gitte & Klaus

 
 
     
Gammel Salløvgård, Kildetoften 8, Salløv, 4621 Gadstrup,
tlf. 42 94 94 05 email: klaus@bukkebruse.dk